Ny artikel i Ingeniøren

INGENIOREN _LOGO

Produktpris 2013: Elspare-kendis kombinerer indeklima med at spare på varmen

 

 

Mangeårig direktør for Elsparefonden er gået solo og har udviklet en enhed, som måler temperatur, fugt og CO2. Det bliver sammenholdt med lokale vejrprognoser i skyen og baner vejen for at spare på energien uden at gå på kompromis med indeklimaet.

Af Bjørn Godske 31. okt 2013 kl. 13:06

40 pct. af verdens energi bliver anvendt i bygninger. Den danske målsætning er at halvere energiforbruget til opvarmning inden 2050. Det er den største investering i klimastrategien. Her er det afgørende, at der er realistiske forventninger til besparelser på varmeregningen, og at de rent faktisk bliver leveret. Mindst lige så vigtigt er, at indeklimaet er i orden, når en bygning er renoveret og tæt.

IC-Meter-enheder måler temperatur, fugt og CO2 og sender data til en database.

IC-Meter-enheder måler temperatur, fugt og CO2 og sender data til en database.

Her ses data for CO2 fra et mødelokale på DTU Center for indeklima og energi.

Her ses data for CO2 fra et mødelokale på DTU Center for indeklima og energi.

Det er netop, hvad IC-Meter kan levere. Enheden placeres i et rum eller bygning og måler temperatur, fugt og CO2 hvert 5. minut. Målingerne sendes op i skyen via kundens Internet.

På serveren analyseres målinger ved at sammenholde dem med vejrprognoser og andre data for det lokale vejr. Resultatet er både øjebliksværdier, statistik, prognoser, samt nøgletal for indeklima og ventilation, som kan tilgås via internet.

IC-Meter er udviklet af Göran Wilke, der i 12 år var leder af Elsparefonden og før det slog sine folder i Energistyrelsen:

»Jeg har i mange år vejledt og evalueret om energibesparelser med særlig fokus på at vurdere effekterne af henholdsvis tekniske og adfærdsmæssige besparelser. Derfor forekom det oplagt at supplere med målinger af det, som vi mennesker rent faktisk har behov for, et godt indeklima, samt lokale vejrdata.« fortæller Göran Wilke.

Han havde derfor to mål for øje, da han gik i gang med at udvikle IC-Meter: Det skulle være muligt at dokumentere indeklimaet i skoler, daginstitutioner, sundhedssektoren, mødelokaler, kontorer og boliger. Og måleren skulle dokumentere samspillet mellem indeklima og energiforbrug i forbindelse med energirenoveringer og Esco-aftaler.

På IC-Meter hjemmeside er der målinger fra en række arbejdsplader og boliger i syv lande.