Spørgsmål og svar som gør dig klogere på indeklima, energi og IC-Meter konceptet

Et godt indeklima er afgørende for vores sundhed og velvære. Problemet er blot, at indeklimaet sjældent bliver målt eller synliggjort. Lidt bemærkelsesværdigt, da verdens befolkning lever en stor del af deres liv indendørs. For nordeuropæernes vedkommende hele 90 %. God ventilation og frisk luft er f.eks. helt afgørende for evnen til at lære og være kreativ. Overfor denne kendsgerning står at ca. halvdelen af alle undervisningslokaler har et kritisabelt indeklima mht. luftkvalitet. Indeklima-udfordringer er menneskeskabte. Mennesker producerer vanddamp, CO2 og andre gasser. Så længe menneskene levede udendørs eller i utætte lokaler er det ikke et stort problem. Når man placerer mennesker i tætte og velisolerede bygninger, er det afgørende at det er helt styr på ventilation og opvarmning og køling. Men indeklimaet er ikke kun vigtigt for mennesker. En bygning kommer til skade hvis det ikke er en passende temperatur og luftfugtighed. Et godt indeklima er en særlig udfordring for energieffektive og tætte bygninger.

Begrebet ’indeklima’ omfatter normalt

• Luftkvalitet, dvs. fokus på luftens forurening med CO2, andre gasser og partikler,
• Fugt
• Temperatur
• Lyd/støj og
• Lysforhold

Selv om Danmark er et rigtigt land med velfungerende bygninger, er det en betydelig andel af landets undervisningslokaler og boliger der har et ringe eller ligefrem kritisabelt indeklima. En IC-Meter boks måler alle disse forhold, og IC-Meter Cloud gemmer og analyserer indeklimaet over tid.

Vi bygger huse for at få plads, godt design og et godt indeklima. Vi bygger ikke huse for at spare på energien, men vi stiller en række krav til energiforbrug og miljøbelastning. skal være så lav som mulig. Bygninger noget af det dyreste vi har og den samlede værdi af de danske bygninger er på niveau med de største teknologigiganter – lidt mere end Facebook og lidt mindre end Google. I lyset af at bygninger eksisterer i gennemsnit 80 år er det fremtidsinvesteringer som skal honorere nutidens og fremtidens krav. Derfor er det så afgørende at bygninger er fleksible, ligger de rigtige steder og er attraktive. En bygning som ingen vil bruge, er ikke meget værd. Sunde boliger med et godt indeklima og et lavt miljømæssigt aftryk er utvivlsomt både dagens og fremtidens krav. Alle nye huse analyseres i beregningsprogrammer der indeklima og energiforbrug beskrives. Det er dog et stort problem! Virkelighedens målinger af indeklima og energiforbrug har svært ved at leve op til de fine simuleringsresultater! I stigende krav stiller brugere og husejere derfor krav om målinger af de faktiske forhold. Set i såvel et sundheds- som et miljøperspektiv er det jo de faktiske forhold der er afgørende og relevante.

En række forsøg i skoler har vist at elevernes evne til at lære og være kreativ falder med 10 – 15% når CO2-indholdet er bliver højt.
I lyset af at en stor andel af landet skoler har en utilstrækkelig ventilation har professor Geo Clausen lidt provokerende oplyst at Danmark kunne spare 9. klasse, hvis indeklimaet blot var i orden.

Det er rigtig fornuftigt at spørge beboere, medarbejdere og elever om hvordan de oplever indeklimaet, mht. lys, lyd, temperatur, luftkvalitet etc. MEN det er ikke nok.
For det første kan vi have ret forskellige opfattelser om hvad som føles som et godt indeklima. Et kendt eksempel er den evige diskussion poå et kontor om det er for koldt eller varmt.
For det andet afspejler vore svar om indeklima andet end blot oplevelsen af indeklima. Hvis chefen f.eks. er meget upopulær kan det smitte af på oplevelsen af det fysiske indeklima. Omvendt er vi mere positive hvis det drejer sig om indeklimaet i vore egne hjem – især ejerboliger.
For det tredje så er det vigtige indeklima parametre som vi ikke umiddelbart kan sanse. Det gælder f.eks. flere former for luftforurening, f.eks. CO2 og micropartikler, hvortil vi har en tendens at vænne os til et givet indeklima, f.eks. støj og lysforhold.
Løsningen er derfor at måle det faktiske indeklima og spørge om det oplevede indeklima.

Nye og renoverede huse er underlagt strenge krav om at de skal være tætte og velisolerede. Det betyder at varmetabet minimeres.

MEN er det godt for indeklimaet?
Svaret kan være både JA og NEJ.
Man plejer sige at gamle og utætte huse er tilgivende. Hvis ventilationen ikke fungerer eller beboerne glemmer at ventilere så får det ikke fatale konsekvenser. De utætte bygninger sørger for at det sker en udveksling af luft. På den anden side er det ikke helt smart at man ikke ved hvorfra udeluften kommer ind i bygningen og hvor afkastluften går hen.
I tætte bygninger er brugerne tvungne til at etablere en systematisk udluftning, typisk via mekanisk ventilation. Hvis ventilationen styres efter den aktuelle belastning, kan man sikre sig et godt indeklima og samtidig holde varmetabet nede. Samtidig kan man have styr på hvor frisk luft hentes og hvordan varme i afkastluft kan genanvendes, for luften sendes ud i det fri.
Så konklusionen er at tætte huse er godt for indeklima og energiforbrug forudsat at man styr ventilationen efter det aktuelle brug af et lokale. Hvis man omvendt undlader at sikre den nødvendige ventilation så er det risiko for både fugt- og skimmelsvamp samt meget høje koncentrationer af CO2.

En række undersøgelser har påvist at elevers indlæringsevne falder markant når CO2-koncentrationen bliver høj – typisk 10 – 15%. Samtidig dokumenterer en række undersøgelser at op imod halvdelen af landets skoler har en kritisabelt høj CO2-koncentration. På denne baggrund har professor Geo Clausen udtalt at man kan spare 9. klasse hvis folkeskolens undervisningslokaler havde velfungerende ventilation.
Undervisningslokaler og børnehaver de steder hvor vi samler flest personer per m2. Da det er os mennesker som skaber indeklima udfordringer såsom CO2- og andre gasser, fugt m.v. er behovet for ventilation særlig stort der hvor mange mennesker oppeholder sig det samme rum.

Her kommer tre forklaringer. Den første er at det laves en beregning ud fra nogle idealiserede forudsætninger om at klimaskærmen til 100% lever op til forventningerne, at varme- og ventilationssystem er dimensioneret og styret helt korrekt samt at bygningen anvendes som forventet og med en lav temperatur 20 °C og tilpas luftskifte, uden åbne vinduer osv. Men sådan er virkeligheden sjældent.

Uenigheder om hvorfor en bygning bruger mere energi end forventet og beregnet ender tit med at parterne er uenige om årsagerne til det høje energiforbrug. Skyldes det at entreprenøren ikke har leveret den velisolerede og tætte klimaskærm, at varme- og ventilationsanlæg ikke kører som det skal eller opfører sig bygningens brugere ikke hensigtsmæssigt?

Jo for de fleste kontorbygninger forbruger størsteparten af varmen på tidspunkter hvor bygningerne er helt eller nærmest tomme. Det sker selv om det reguleres ned for varmen.
Årsag. En kontorbygning er typisk kun i brug 30% af en ugens alle timer i hverdag og weekend. Af samme grund kan det spares meget energi ved at holde varme og ventilation nede i de ca. 70% af tiden hvor bygningen er helt – eller næsten – tom. Men man kan selvsagt ikke slukke for varmen da det kan skade bygning og inventarier, hvortil kommer at det tager ret mange timer at vende tilbage til normal temperatur før bygningerne igen skal i brug.

Normalt måler vi den relative luftfugtighed RH% som angiver hvor meget vanddamp som luften indeholder ift. dugpunkt, dvs. der hvor luften har 100% fugt og bliver til vand. Luftens evne til at optage vanddamp er meget temperaturafhængig. Ved stigende temperatur kan luften optage mere vanddamp. Omvendt betyder nedkøling af varm og fugtig luft at den relative luftfugtighed RH% ret hurtigt kommer op på 100% og bliver til dug.
Når vi sammenligner inde og udeklima er den relative luftfugtighed siger den relative luftfugtighed (RH%) ikke noget om luften indeholder mere vanddamp inde eller ude. F.eks. indeholder udeluft med RH 80% og 3°C væsentlig mindre vanddamp end indeluft med 23°og kun RH 45%.
IC-Meter Cloud beregner det absolutte luftindhold inde og ude og bruger dette i såvel ventilationsstyring som beregning af energitab (entalpi-tab) ved luftskifte.

De traditionelle varmefordelingsregnskaber i etagebyggerier baseres på målinger af varmen i de enkelte radiatorer. Denne metode var en gang ganske fornuftig men har nogle alvorlige udfordringer, såsom
* at lejerne betaler for faktisk varmeforbrug, men er forhindret i at isolere vægge eller skifte vinduer
* at lejernes forsøg med at holde varmebetalingen nede ved lave stuetemperatur og/eller ved at blokere ventilationen, har ført til stigende problemer med fugt- og skimmelsvamp
* at lejerne – ifølge SBI – kan trække op til 70% af varmen fra naboens radiatorer, ved at have en stuetemperatur der ligger 2°C under naboernes, samt
* at der findes lejemål som slet ikke betaler for varmen, fordi bygningen er velisoleret og lejlighederne får varme fra naboer og ventilationsanlæg (med forvarmet luft).
I det nye koncept ’dynamisk varmeregnskab’ afhænger lejernes betaling af om de sikrer boligen et godt indeklima eller ej. Målsætningen er at sikre et indeklima til gavn for beboerne, bygningen og miljøet. Det betyder at det hverken skal være for varmt eller koldt, en passende luftfugtighed og ventilation.
Konceptet hvor lejerne bliver ’indeklima mester’ mens boligafdelingen agerer ’varmemester’ giver en god arbejdsfordeling som skal sikre at boligerne er sunde og at energiforbruget holdes nede.
Lige nu testes konceptet i ca. 1.000 boliger. Hvis projektes evaulering falder godt ud er planen at landets boligforeninger fra 2022 frit kan vælge om de vil fordele de samlede varmeudgifter efter det nye koncept ’dynamisk varmeregnskab’ eller efter den traditionelle fremgangsmåde med radiatormålere.

Jo det kan man faktisk. Et tomt lokale giver harmoniske forløb for udviklingen i temperatur, fugt og CO2. Når det er mennesker tilstede forsvinder ’harmonien’ fordi vi udleder fugt, CO2, støjer, åbner og lukker døre og vinduer etc. Graden af disharmoni kan bruges til at beregne om et lokale har megen menneskelig aktivitet, en del aktivitet eller ingen aktivitet.
IC-Meters Activity Index kan anvendes til at analysere hvornår lokaler benyttes -Space management – men også til at dokumentere om indeklimaet er i orden når en bygning er i brug samt hvordan det skrues ned for varme og ventilation når bygningen er tom.

Med en stigende andel sol og vind vil prisen på varme og el komme til at variere i fremtiden. Nogen steder er dette udråbt som den største udfordring. Det er ingen tvivl om at samfundet kan spare investeringer og CO2 på at flytte dele af energiefterspørgslen til timer med rigelig grøn energiproduktion. Da varme- og el-systemerne forbinder mange bygninger, er opgaven at finde de steder hvor energiforbruget kan lagres eller flyttes billigst. De største muligheder for lagring af energi ligger i processer med store mængder varme og kulde.
Når vi taler om energispild er sagen lidt anderledes. Her skal besparelserne hentes i de enkelte huse, og naboen kan ikke kompensere for dit energispild. Derfor er budskabet til husejere at de først skal komme energispild til livs, og dernæst se om deres energiforbrug kan flyttes væk fra timer hvor energi er dyr og/eller miljøbelastende.

Fjernvarmeselskaber sikrer en energieffektiv varmeforsyning, hvor varmeproduktionen centraliseres og varmen leveres som varmt vand. For at optimere produktion, net og afregning har de fleste varmeværker etableret fjernaflæste varmemålere.
Fjernvarmeselskaberne kan i kraft af de fjernaflæste varmemålere, enkelt udvide sin kundeservice og tilbyde fjerndiagnose af kundernes bygninger med vurdering af indeklima, bygningens klimaskærm samt beregning af energimærke.
Forudsætningen er blot at de fjernaflæste målere suppleres med IC-Meters indeklima målere og Cloud-tjeneste som automatisk analyserer varmeforbruget som en funktion af forskel i inde- og udeklima samt det aktuelle brugsmønster.
Konceptet baner samtidig vej for at fjernvarmeselskaberne kan udpege hvilke bygninger som har ringe afkøling og/eller stiller særligt høje krav til fremløbstemperatur.

IC-Meter boksen måler temperatur, fugt, CO2, lyd/støj og lys. Ved at sammenligne indeklimamålinger med det lokale vejr – hentet fra en global vejrservice – kan IC-Meters Cloud beregne en række nøgletal for indeklima og energiforbrug.

De nyeste IC-Meter bokse har en IR-lampe som kan bruges som fjernbetjening same et stik for en ekstra sensor. Denne port kan også bruges til at sende styresignaler til f.eks. et relæ.

Alle data gemmes i en Cloud-løsning – bygningens ’Black Box’ – og resultaterne kommunikeres
til brugeren via smartphone og/eller PC.

Hvis en læge skal levere en diagnose af en patient, spørger han/hun som noget af det første om patientens temperatur. Her handler det ikke om gennemsnitstemperatur for det sidste år – som nok var tæt på 37° – men helt aktuelt nu hvor patienten har det dårligt.
Det er lidt på den samme måde med indeklima- og energimålinger. Vi skal måle hyppigt for at kunne komme med nogle begavede konklusioner alene ud fra målinger.
I IC-Meter konceptet måles indeklima hvert 5. minut. Det giver 100.000 målinger som gemmes i Cloud. Begrundelsen for den hyppige målinger at det åbner for dynamiske analyser. Ved at lave tidserie analyser af samspil mellem inde- og udeklima kan f.eks. ventilationssystemer eller personers tilstedeværelse skal analyseres. Tilsvarende kan der ud far timeværdier laves modeller af varmeforbrug som funktion af forskel imellem inde- og udeklima og bygningens aktivitet.
I lighed med menneskers sundhed er det ingen bygning som performer optimalt i alle situationer, med varierende vejr, indeklima og menneskelig aktivitet. Årsforbrug siger noget om effektivitet i gennemsnit, men hvis vi vil optimere bygningsdriften, skal vi finde de tidspunkter hvor en bygning er ’syg’, dvs. ikke fungerer så godt som den burde.
Her er hyppige målinger af indeklima og energiforbrug den afgørende forudsætning for at vi kan screene en bygning og udpege den som ’rask’ eller ’syg’.

Hvis IC-Meter ikke sender data, modtager administrator (Owner) en missing data alarm pr e-mail, første gang efter tre døgn og yderligere efter 7 døgn, 1 måned og 3 måneder. Missing data alarm sendes kun til administrator, aldrig til folk med delt visning (Shares). Missing data alarm kan slås fra under Settings/Customizing.

Hvis missing data skyldes fejl hos teleoperatøren, gemmer IC-Meter GSM data i op til 7 dage i sin egen lille hukommelse, hvorefter den uploader så snart forbindelsen er genetableret. Det betyder fx at man har nogle dage til at forny SIMkortet, hvis det er udløbet.

IC-Meter målere en række indeklima parametre hvert 5. min. og uploader dem til IC-Meter Cloud. Det drejer sig om temperatur, relativ fugt og CO2 samt lyd og lys for de nyeste versioner.
I den første version af IC-Meter sendes data via WiFi eller Ethernet. Her var kravet således adgang til Internet i bygningen.
I IC-Meter’s GSM-version er IC-Meter boksen sin egen mobiltelefon, og sender data direkte til IC-Meter Cloud fra et vilkårligt sted i Europa.
IC-Meter LoRa er den seneste version, hvor data kommunikeres til Cloud via et lokalt LoRaWAN netværk. Det kan være et offentligt netværk – pt. har 14 kommuner etableret LoRaWAN – eller et privat netværk. IC-Meter LoRa kan – til forskel fra de to andre versioner – køre på batteri.
Uanset kommunikationsform kan boksen både uploade signaler og modtage beskeder, styreordre og få opdateret software i boksen.

IC-Meter med GSM er den fleksible variant der virker over alt. Ulempen er at mobil-kommunikation bruger meget strøm, hvorfor måleren skal have en strømforsyning – 5 volt via usb. Samtidig forudsætter boksen at det er et SIM-kort i hver måler. Det kan blive ret dyrt når man har rigtig mange bokse, f.eks. en i hvert kontor eller lejlighed.
IC-Meter med LoRa kommunikation forudsætter at det er et LoRa-netværk i området. En LoRa gateway kan typisk dække et område med en radius på nogle km, mindre hvis det er mange bygninger og mere hvis det er spredt bebyggelse. Pt. har 14 kommuner etableret LoRaWAN net og flere er i vente.
Fordelen ved at bruge IC-Meter med LoRa kommunikation er at man i lighed med IC-Meter GSM ikke er afhængig af IT-installationer i selve bygningen. Hertil kommer at IC-Meter LoRa sparer SIM-kort og åbner muligheden for at bruge IC-Meter med opladeligt batteri.

IC-Meter henter lokale vejrprognoser fra den norske vejrtjeneste yr.no. For en vilkårlig position på kloden leverer yr.no timeprognoser for temperatur, luftfugtighed, vindstyrke og -retning samt skydække.
IC-Meter henter og gemmer vejrprognoser for alle bygninger som brugerne har registreret i IC-Meter Cloud. Det betyder at vejrdata fra yr.no dels kan benyttes til prognoser for lokalt vejr og dermed ventilationsbehov og energiforbrug, og dels som observationer i efterfølgende analayser.

Ingen bygninger er fuldstændig tæt og isoleret, hvorfor det altid er et samspil mellem inde- og udeklima. Tilsvarende er en bygnings behov for opvarmning og køling direkte afhængig af vejret inde og ude. Af disse grunde samler IC-Meter Cloud altid data om inde- og udeklima.
IC-Meter Cloud opbygger en model om samspil imellem inde- og udeklima som f.eks. anvendes når ventilationen skal styres. Det er normalt højere absolut luftfugtighed inde end ude, da køkken, bad og mennesker producerer vanddamp.
Når fugtig luft fra køkken og bad skal ventileres bort, afhænger ventilationsbehovet hvor stor en forskel det er i luftens vandindhold inde og ude. Om vinteren er luften ude meget tør, hvorfor hvert skift af en m3 luft fjerner langt mere vand end om sommeren. Nogle gange om sommeren og efteråret er det rent faktisk mere luft – målt som absolut luftfugtighed gram/m3 – ude end inde. På disse tidspunkter vil ventilation ikke reducere men øge luftfugtigheden i bygningen.
IC-Meters Cloud beregner energiindholdet luften hvilket bl.a. anvendes til at beregne energi (entalpi-tab) ved luftskifte.

Oprindelig var IC-Meters Cloud bygget op omkring målere. Det fik vi lavet helt om på i 2018. Nu lagres alle indeklima og energi målinger, vejrdata mv. på objekterne Bygninger og Enheder (Lejligheder/Rum).
Skiftet skyldes at Bygninger og Enheder er det bestående objekter som brugerne arbejder med, mens målere flyttes rundt og skiftes ud. Alle målinger gemmes på Bygning og Enhed, hvilket betyder at man enkelt kan håndtere korttidsmålinger såvel som udskiftning af målere.
I løbet af kort tid supplerer vi den nuværende Cloud-tjeneste med muligheden for at gemme 2D-plantegninger, fotos, dokumenter samt en logbog. Det betyder at husejeren kan samle alle relevante informationer ét sted – bygningens ’Back Box’.

I IC-Meter konceptet er Bygning og Enhed (lejlighed/rum) der basale objekter, hvor en indeklima målere placeres i en bestemt enhed.
For energi- og vandmålere samt ifm. med ventilationsstyring kan tingen være lidt mere komplicerede. En vandmåler kan f.eks. forsyne en opgang med flere lejligheder men ikke hele bygningen. Tilsvarende kan en ventilationszone bestå af flere rum.
For at håndtere målere og ventilationsenheder som forsyner flere – men ikke alle bygningens – Enheder har vi indført begrebet Zoner. Ved at brugerne én gang angiver hvilke målere og styreenheder som forsyner hvilke Enheder kommer det helt styr på til hvilke rum og arealer som varme-, el og vand leveres samt hvilke rum som et ventilationsaggregat betjener.
For målere og anlæg som forsyner en hel Bygninger sagen ligetil, her er Bygning og Zone identiske.

Group er en overbygning til ejere og administratorer af mange bygninger. Group kan anvendes til at samle bygninger i boligafdelinger, som igen kan samles i regioner og på landsplan. Dvs. en klassisk hierarkisk opbygning, hvor man kan få nøgletal for et meget stort antal Bygninger og Enheder med mulighed for at zoome ind – ’drill down’ helt ned til denne enkelte Bygning og Enhed.
Men Group kan også anvendes til at lave selektive aggregeringer hvor det vælges Bygninger og Enheder med særlige forhold, f.eks. en kommunes alle mødelokaler, erhvervslejemål med mange indeklima klager, Bygninger og Enheder der indgår i en renovering eller Commissioning-aftale osv.
Formålet med Group er at kunne lave overvåge indeklima og energiforhold via nøgletal. Group anvendes også når indeklima- og energimålinger lægges til grund for en boligafdeling, en lejer af flere lejemål osv.
En Bygning og en Enhed kan indgå i flere Groups og en Group kan – som antydet ovenfor – defineres ud fra andre Group.

IC-Meter konceptet baseres på nogle meget simple og klare principper. Kunden ejer alle data og det er kunden alene som kan give tilladelse til at data videregives til andre personer eller firmaer.
Det betyder f.eks. at kunden frit og kvit kan trække sine data vi åben – men password beskyttede – API’er og lade disse indgå i services og modeller som andre markedsaktører udbyder.
IC-Meter boksen krypterer dat før disse oplades i Cloud. Tilsvarende har IC-Meter en række sikkerhedsforanstaltninger der skal forhindre at data kommer i de forkerte hænder.
IC-Meter Cloud har ikke persondata, men dog personhenførbare data, idet en bygning, en arbejdsplads, et undervisningslokale eller en bolig har en relation til personer.
Alle data tilhører én ejer som suverænt bestemmer hvilke personer som må se data. Retten til at redigere stamdata og give visningsret kan omvendt ikke uddelegeres, men sorterer alene under data ejeren.
Ifm. med etageboliger gælder at udlejeren har ret til at se ’månedsstatistik og nøgletal’ for de enkelte lejemål, uden skriftlig tilladelse fra lejerne. Begrundelse: udlejeren/ejendomsadministratoren skal sikre at lejeren hverken kommer til skade eller beskadiger det lejede.

IC-Meter gør sit yderste for at sikre at IC-Meter Cloud ikke bliver hacket eller at data som tilhører den enkelte bruger kommer i forkerte hænder. Måledata fra boks til Cloud er krypteret og IC-Metr Cloud indeholder en række sikkerhedsprocedurer der skal forhindre tyveri af data.
Brugerne kan tildele andre brugere retten til at se udvalgte måledata og resultater. Det er fortsat kun brugerne der kan ændre i stamdata eller give visningsret til andre brugere.

Brugeren kan selv eller lade andre aktører trække data via de åbne – men password beskyttede API’er. Det er vederlagsfrit at trække egne data og brugeren kan vælge at lade udtræk fra IC-Meter gå til en vilkårlig udbyder af IT-services og -analyser.
API er det moderne udvekslingsformat imellem IT-systemer men også moderne CTS-anlæg. Det sikrer at kunderne enkelt kan få adgang til egne data og til at frit vælge hvilke rådgivere, IT- og udstyrsleverandører som skal bistå kunden ifm. opgaver i relation til f.eks. indeklima og energi.

Det er lige præcis IC-Meters nye satsning, at både håndtere indeklima og energi og derved blive en samlet løsning til husejerne.
IC-Meter er således også et avanceret EMS system som kan opsamle fjernaflæste varme-, el- og vandmålinger. I kombination med IC-Meters begreber Bygning, Enhed, Zone og Group relateres målingerne til de lokaler som bliver forsynet, med beregning af en række nøgletal.
Analyser af timeforbrug indeholder bl.a. vurdering af hvordan bygningen fungerer i timer med høj og lav menneskelig aktivitet, og selvsagt under varierende indeklima- og vejrforhold.
Resultater vises på Web samt i en række færdige pdf-rapporter, med sammenligninger til tilsvarende bygninger.

Jeps! IC-Meter er i dag et Bygnings registreringssystem som samler og analyser indeklima- og energiforhold. IC-Meter kan f.eks. administrere fjernaflæste varme- , el- og vandmålere og levere avancerede analyser. Kort sagt et komplet EMS-system som oveni disse funktioner har styr på indeklima- og lokale vejrdata og herfra beregne energimærke, styre ventilation etc.
IC-Meters EMS-kunder behøver således ikke at købe IC-Meter men blot lade IC-Meter Cloud stå for dataopsamling og ’intelligente’ rapporter. Erfaringsmæssigt vil de dog supplere med IC-Meter målere når de vil dokumentere indeklima, finde forklaringer på et stort energiforbrug eller lave energimærke beregninger baseret på faktiske målinger af energi og indeklima.

IC-Meter Cloud anvendes til meget forskellige formål. Nogen vil se hvordan indeklimaet er lige nu. Andre en oversigt over indeklima, vejr og energiforbrug i løbet af døgnet og ugen.
Den mest anvendte rapport er dog IC-Meters månedsoversigt på Web og pdf. Den beskriver indeklimaets mønster i en hel måned. Når man kigger på en døgngraf, får man tit den forklaring af den aktuelle dag var meget speciel. Overfor dette stå månedsgrafens timefordeling – baseret på en hel måneds observationer – fanger man det typiske mønster for hverdage og weekend.

Ventilationsstyring kører normalt efter to forskellige principper. Den ene er at ventilationen kører efter klokken. I timer hvor det forventes at være behov for stort luftskifte leverer ventilatorerne ekstra meget luft mens de drosler ned i døgnet øvrige timer. Den anden løsning baseres på måling, hvor ventilationen automatisk reguleres op og ned alt efter den aktuelle luftfugtighed og CO2-koncentration.
Den sidstnævnte løsning er selvsagt bedst af de to, men hvad gør man når det er flere ventiler som skal styres og samordnes, for at sikre et godt indeklima i en hel bygning og et samlet lavt energiforbrug?
IC-Meters løsning er at styringen flytter op i Cloud, hvor det automatisk opbygges en model for forurening med hhv. fugt, CO2 og evt. micropartikler. Idéen er at det skal ventileres i de rum hvor forureningen opstår samtidig med at de enkelte aggregater skal afstemmes så at til- og fraluft passer og at energiforbruget minimeres.
Konceptet betyder at luftskiftet kommer langt ned når lokaler er tomme og forureningen er lav, mod at hurtigt reagere når den kommer en belastning. Konceptet adskiller sig herudover ved at indeklima, styreordre om luftmængder og energiforbrug gemmes til dokumentation og ’læring’.
Landsbyggefonden har bevilget midler til at teste koncept med behovsstyret udsugning i 500 lejligheder som et alternativ til balanceret ventilation, hvor forvarmet luft føres frem til alle rum. I den behovsstyrede variant hentes frisk luft ind fra ventiler bagved radiatorer. Varmegenvindingen sikres ved at varm og fugtig udsugnings-luft fra køkken og bad anvendes i en luftvand/varmepumpe der producerer varmt brugsvand.

Nogle indeklimaforhold såsom temperatur, lyd og lys kan vi umiddelbart sanse, selv om vi har en tendens til at vænne os. Andre forhold såsom luftens CO2-indhold og forekomst af micro partikler opdager i ikke umiddelbart. En række forsøg med visualisering af indeklima har vist at man kan påvirke brugernes adfærd ved at visualisere det målte indeklima. Det drejer sig f.eks. om boliger med en meget høj temperatur eller høj koncentration af CO2 eller fugt. Det afgørende er at beboerne er enige om at en ændring af indeklimaet fornuftig eller ligefrem giver en økonomisk besparelse. I flere tilfælde er det kommet bag på beboerne at de havde det meget varmt, f.eks. 24° eller meget ringe luft fordi det blev ventileret alt for lidt. Her måling og visualisering have en god effekt, fordi beboerne kan se at deres indeklima er sådan som de synes at det burde være. Hvis beboerne er ligeglade med indeklima og energiforbrug har visualisering næppe nogen effekt. Indeklima er et af de områder hvor vi ikke altid er helt ærlige. Nogen gange fortæller vi omverden at vi skruer ned for termostater når vi går hjemmefra og ventilerer flere gange i døgnet. Denne form for idealforestilling – eller ’hvide løgne’ – kan effektivt afmonteres ved faktiske målinger af indeklima. I stedet for at spørge til indeklimaet er det typisk bedre at vise det faktiske indeklima og så bede om kommentarer hertil.

IC-Meter måler ikke skimmelsvamp, men måle- og analysekonceptet kan udpege lokaler og lejemål, hvor mulighederne for at dyrke skimmelsvamp er særlig ’gode’. Skimmelsvamp opstår når den relative luftfugtighed er høj i længere tid. Da dugpunkt og relativ luftfugtighed er meget temperaturafhængige, skyldes skimmelsvamp tidligere primært meget kolde vægge. I nye, velisolerede og tætte hus med utilstrækkelig ventilation opstår det skimmelsvamp selv om væggene ikke er særligt kolde. Forklaringen er den relative fugtighed bliver meget høj i boligen, fordi det ventileres alt for lidt. Vask, opvask, madlavning og mennesker giver alle vanddamp, og hvis denne i ventileres væk stiger kan den relative luftfugtighed blive meget høj, selv om væggene ikke er særlig kolde. Ved at måle relativ luftfugtighed, temperatur og estimere luftskiftet ud fra CO2 kan man beregne risikoen for at en lejlighed kan udvikle skimmelsvamp.

Det traditionelle energimærke beregnes ud fra oplysninger om hvornår og hvordan huset er bygget, materialer størrelse osv. Her er antagelsen at bygningen er opført efter gældende regler, at beboerne har 20°C i stuen osv.
IC-Meter går den modsatte vej og baserer energimærke beregningen på det faktiske energiforbrug og indeklima samt lokale vejrdata. Det betyder at evt. fejl i klimaskærm, varmesystemer eller en uhensigtsmæssig brugeradfærd indgår. Til sidst omregnes resultatet til et normalår hvad angår temepratur, solforhold osv.
I beregningen opstilles automatisk en model for sammenhænge imellem inde- og udeklima baseret på de faktiske klimadata inde og ude. Energimærke analysen gentages for hver måned som led i den fortløbende driftsovervågning og baseres på et års data.

Det er ganske lige til.
Første step er at måle indeklimaet når det er elever i et klasseværelse, personer i et mødelokale eller kontor. IC-Meters APP viser bl.a. fugt- og CO2-koncentrationen samt de anbefalede grænseværdier.
Dernæst justeres luftskiftet indtil indeklimaet bliver som ønsket. Mindst en gang om året tjekkes at luftskiftet sikrer et godt indeklima – hverken for meget eller for lidt ventilation.
På samme måde kan man kontrollere at ventilationen rent faktisk reguleres ned når det ikke er mennesker til stede. p en arbejdsplads kan ventilationen
Hvis man benytter sig af IC-Meters Cloud-styring til direkte styring ventilationsanlæg og/eller VAV-spjæld kan bygningen sikres et godt og dokumenteret indeklima og et lavt energitab.
38. Kan man fjerndiagnosticere en bygnings indeklima og energi uden at besigtigelse?
Svaret er JA, i den forstand at man kan beskrive indeklima, samspil med det lokale vejr og energiforbrug. Forudsætningen er at man har hyppige målinger af indeklima, lokale vejrdata samt forbrug af varme og el. En række beregnede nøgletal gør det muligt at sammenligne bygningen med andre bygninger som har den samme anvendelse, og udpege evt. svagheder.
Screeningen betyder at man kan udpege bygninger som har et stort forbedrings-potentiale, med en diagnose om det er indeklimaet, bygningens klimaskærm, varmeanlæg, ventilation eller brugeradfærd som kan forbedres.
Konceptet arbejder ud fra målsætningen om at fjerndiagnose kan begrænse konsulentbesøg til bygninger som reelt har problemer, hvor konsulenten har en foreløbig diagnose før besøget.
Motto: ’Det er for dyrt at sende en overlæge til raske patienter’.
Screeningen betyder omvendt at en række bygninger kan få en ’OK’-erklæring alene ud fra fjerndiagnosen.
Fjerndiagnose og beregning af energimærke kan ske for en periode eller blive en integreret del af en fast driftsovervågning.

Forsikringsselskaberne arbejder i retning af individuelle præmier som afspejler risikoen for at den enkelte bygning udsættes for skade eller indbrud. Samtidig arbejder selskaberne med koncepter som skal forebygge skader, og forenkle behandling og administration af skader.
Her kan systematisk overvågning af indeklima være værdifuldt. Lad os tage et sommerhus som eksempel.
En IC-Meter måler temperatur, fugt, CO2 og støj, med 5. min. dokumentation og vilkårlige alarmer. Det betyder at ejeren får alarm og har dokumentation for om varmeanlægget kører, om det er en vandskade (fugt-måling), men også om det er personer i huset eller ild (CO2-måling). IC-Meters Activity Index beregner samtidig om det er personer til stede.
Forsikringsmodtagere der har etableret en indeklima-overvågning af sine bygninger har en mindre risiko for at komme ud for ulykker og bedre muligheder for at minimere skader. Hertil kommer at, hvis forsikringstagerne lader forsikringsselskabet få adgang til indeklima data, kan de enkelt og effektivt vurdere skaden og ansvaret herfor.
Ovenstående betyder at forsikringsselskaberne har en reel gevinst af at husejere installerer indeklima målere.

Ydelses-aftaler og Commissioning handler om at der ifm. renoveringsprojekter aftales hvordan en bygning rent faktisk skal fungere i almindelig drift. Det drejer sig typisk om krav til indeklima, de tekniske anlæg, bygningens klimaskærm og dertilhørende maksimale energiforbrug under bestemte driftsforhold.
IC-Meter konceptet anvendes typisk til at beskrive indeklima og brugsadfærd før en renovering sættes i værk. Analysen fungerer som en slags baseline, hvor bygningens performance og energiforbrug efter renovering analyseres og aftales. Her er det oplagt at lave en række simuleringer over forventet indeklima og energiforbrug under varierende vejrforudsætninger.
Når bygningen efterfølgende tages i brug, anvendes IC-Meters indeklima målere i kombination med varme- og elmålere til at dokumentere indeklima samt energiforbruget som funktion af inde- og udeklima samt aktuel aktivitet.
Opfølgningen på en ydelsesaftale omhandler først en dokumentation på om indeklimaet lever op til det aftalte. Dernæst sammenlignes det faktiske og det beregnede energiforbrug ud fra ens forudsætninger hvad angår lokalt vejr. I denne analyse er det afgørende at bygningens drift er simuleret med en række forskellige kombinationer af lokalt vejr og indeklima.
Det er afgørende at det på forhånd er opstillet klare kriterier for hvornår en bygning leverer op til forventningerne og hvornår den omvendt ’dumper’. I sidstnævnte tilfælde skal det være klare spilleregler for hvem der har ansvaret for opgradering, frist herfor samt rammer for efterfølgende måling og kontrol.

Køb og salg af bygninger er typisk menneskers største handel. Her er det afgørende at bygningens faktiske driftsforhold er dokumenteret. Desværre er det ikke en særlig udbredt tradition at måle og dokumentere indeklima og energiforbrug. Normalt baseres hushandler alene på en energimærke rapport, som reelt er en teoretisk beregning ud fra en antagelse om hvor meget energi en bygning måtte forventes at bruge, hvis den var opført efter alle forskrifter og med en hensigtsmæssig brug. Ukendte byggeskader og -sjusk indgår ikke. Tilsvarende gælder fejl og mangler i bygningens ventilation osv.
Derfor anbefales at sælgere/købere rekvirerer en korttidsmåling af indeklima suppleret med en vurdering af det faktiske energiforbrug. En sådan supplerende screening kan være i både sælgers og købers interesse, hvor begge parter kan få et mere præcist billede af bygningens faktiske driftsforhold.

En IC-Meter måler temperatur, fugt, CO2 og støj, med 5. min. dokumentation og vilkårlige alarmer. Det betyder at ejeren får alarm og har dokumentation for om varmeanlægget kører, om det er en vandskade (fugt-måling), men også om det er personer i huset eller ild (CO2-måling). IC-Meters Activity Index beregner samtidig om det er personer til stede.
Hertil kommer at en IC-Meter boksen har en indbygget fjernbetjening (IR). Det betyder at brugeren via mobil eller hjemmeside kan styre varmepumper, fjernsyn og alt udstyr som lokalt kan styres med en fjernbetjening. En anden mulighed er at brugeren beder om automatisk styring af f.eks. varmepumpen.